Neuropsykolog Alexander Sørensen om posttraumatisk hovedpine


Alexander Sørensen er neuropsykolog, cand. psych. og arbejder hos Dansk Center for Hjernerystelse. Han har arbejdet på Bispebjerg Hospitals neurologiske afdeling bl.a. med fokus på udredning og rehabilitering af traumatisk hjerneskade.

Vi har stillet Alexander en række spørgsmål, så du kan blive klogere på, hvad posttraumatisk hovedpine er og, hvordan det behandles.

30. november 2021

Hvad er posttraumatisk hovedpine?

Posttraumatisk hovedpine er en tilstand som hyppigt forekommer efter et fysisk trauma mod hoved eller nakken. Tilstanden kan være præget af svimmelhed, træthed, forringede evner til at kunne fokusere, søvn-forstyrrelser, angst, lav frustrationstærskel, koncentrations- og hukommelsesproblemer, samt oplevede forandringer af personlighed. Jf. ’The International Classification of Headache Disorders’ (ICHD) 3. udgave er posttraumatisk hovedpine en sekundær hovedpine-lidelse (hovedpine som følge af anden kendt årsag), som opstår indenfor 7 dage efter traumet. 

Posttraumatisk hovedpine kan være akut eller vedvarende. Man taler om akut posttraumatisk hovedpine, hvis den udvikler sig inden for de 7 dage og ophører inden for de første 3 måneder. Posttraumatisk hovedpine defineres som vedvarende, hvis den vedbliver ud over 3 måneder. Posttraumatisk hovedpine er desuden et af de hyppigst rapporterede akutte og vedvarende somatiske symptomer efter hjernerystelse.

Der er flere forskellige typer af posttraumatisk hovedpine og studier indikerer, at posttraumatisk hovedpine fænotypisk (summen af symptomerne) hyppigst ligner migrænelignende hovedpine, spændingstype hovedpine og eller kombinationer af de 2.

Hvilke faktorer påvirker forekomst, hovedpinetype og sværhedsgrad af posttraumatisk hovedpine?

Der kan være flere faktorer involveret i udviklingen og vedligeholdelsen af posttraumatisk hovedpine og overordnet kan det betragtes ud fra en biopsykosocial forklaringsmodel. Det er eksempelvis uvist om traumet i sig selv inducerer selve hovedpinen eller om traumet udløser præeksisterende sårbarhed overfor at kunne få hovedpine eller migrænelignende tilstand. 

Derudover kan der være psykosociale faktorer som kan forværre eller vedligeholde hovepine. Neurobiologisk kan der som følge af selve traumet være forekommet aksonale skader og neuro-inflammation, forandringer i hjernens metabolisme og/eller hæmodynamisk aktivitet, samt homøostatiske forandringer. For tilstanden ’vedvarende hovedpine efter traume mod hoved og/eller nakke’ kan genetisk prædisposition spille en rolle, selvom det ikke er entydigt hvordan.

F.eks. ses det, at gener associeret med familiær hemiplegisk migræne type 1 eller 2 kan inducere en forstærket neurologisk respons af hovedtraumet. Samtidig viser studier af patienter med familiehistorik med hovedpine, at de hyppigere udviser en migræne fænotype efter traumet, sammenlignet med patienter som ikke har denne familiehistorik. 

Derudover findes det også, at posttraumatiske søvnforstyrrelser, affektive lidelser som angst eller depression, samt stress kan påvirke tilstanden. I øvrigt kan det nævnes, at posttraumatisk hovedpine forekommer hyppigere hos kvinder end mænd, hos personer som har tidligere historik med hovedpine, samt hyppigere ved lette hovedtraumer (herunder hjernerystelse) sammenlignet med moderate eller svære hovedtraumer.

Er der forskel på en normal hovedpine og posttraumatisk hovedpine?

De fleste (8 ud af 10) mennesker kan af og til opleve en forbigående hovedpine, som primært er af en mild spændingshovedpine variant. Den normale forbigående spændingshovedpine skyldes typisk stress, psykiske forhold og stramme nakkemuskler. Ved posttraumatisk hovedpine foreligger der en historik om det fysiske traume, samt at den fænotypisk kan ligne en eller en kombination af de 3 primære hovedpinetyper (migræne, spændingstype hovedpine og trigeminal autonom cefalalgi).

Når man bliver ramt af hovedpine, hvordan kan man så bedst behandle det?

Man prøver at behandle posttraumatisk hovedpine vha. medicin eller vha. ikke-medicinske tilgange. Medicinsk behandles posttraumatisk hovedpine med simple analgetika i håndkøbsmedicin som panodiler og treo og derudover med migrænemedicin som eks. triptaner. NSAID’s (’Non-steroide antiinflammatoriske drugs’) eks. ipren kan også anvendes. Ved stærke muskelspændinger kan amitriptylin i lav dosis også hjælpe med at afslappe musklerne om natten og forebygge hovedpine. Der er kun begrænset mængde forskningsstudier, der har undersøgt effekten af forskellige medicinske behandlingsstrategier.

Migræne-specifik præventiv medicinering rapporteres overvejende at være ineffektivt, og på området hersker der gennemgribende svag eller manglende evidens for medicinsk behandling. Herudover er der ved medicinsk behandling også risiko for at udvikle en medicinsk overforbrugshovedpinetype. Overforbrug af anfalds-medicin defineres som indtag på ≥15 dage om måneden af simple analgetika/NSAID, samt ≥10 dage om måneden for triptaner/opioider/ergotaminer eller kombinationer heraf. Afgørelsen af medicinsk behandling er en lægelig beslutning.

Den ikke-medicinske behandling er eksempelvis manuel led-mobiliserende behandling, superviseret fysisk aktivitet, psykologisk behandling, akupunktur og patientuddannelse (kurser og foredrag). Den for nyligt udkomne evidensbaserede national klinisk retningslinje for ikke-medicinsk behandling af migræne og spændingstype hovedpine angiver en betinget anbefaling for en række af disse terapeutiske behandlingsstrategier med overvejende fordele frem for ulemper, herunder at den tilgængelige evidens ikke kan udelukke væsentlige fordele ved interventionen. Men anbefalingen betinges også af, at patienternes præferencer varierer.

Hvad er dit bedste råd til nogen som er ramt af posttraumatisk hovedpine?

Jeg vil tillade mig at give 3 råd. 1) Det er vigtigt at der bliver gennemført en grundig udredning af tilstanden enten hos en neurolog eller en specialist inden for hovedpinelidelser, eks. ved et hovedpineambulatorium på sygehuset. 2) Det er sjældent, at der findes et universalt svar / løsning på problemet, og hyppigt vil det være nødvendigt at imødegå en tværdisciplinær behandlingsstrategi, som bør blive individuelt tilpasset den enkeltes situation og symptomer. 3) Minimer stress, optimer søvnkvalitet og forsøg at være fleksibel og åben for kompromisser og tilpasninger i arbejds- og familieliv, samt fritidsaktiviteter.

Hjernerystelsesforeningen

Hjernerystelsesforeningen er en landsdækkende patientforening, der arbejder på at gøre en positiv forskel for de mange danskere, der oplever akutte eller længerevarende følger af hjernerystelse - også kaldet Post Commotionelt Syndrom (PCS).

Se vores privatlivspolitik

Følg os

Følg vores aktiviteter på nettet og lær os bedre at kende.

Kontakt os

Vermlandsgade 51, 1. sal 
2300 København S
Tlf.: 29 73 72 11
kontakt@hjernerystelsesforeningen.dk
CVR: 34775184


SAMARBEJDSPARTNERE

Ved fortsat brug af hjemmesiden, accepterer du brugen af ​​cookies. Mere information


Cookie- og privatlivspolitik for Hjernerystelsesforeningen



Hjemmeside og cookies

Cookies bruges på Hjernerystelsesforeningens hjemmeside til at håndtere korrekt visning af produkter lagt i indkøbskurv eller korrekt fremvisning af sidens skrifttype og layout. Derudover bruger siden cookies til at registrere webtraffik samt hvilke sider som besøges via Google Analytics.

Hjernerystelsesforeningen bruger Google Analytics, der er en webanalysetjeneste fra Google. Google Analytics benytter cookies, som er tekstfiler, der indsættes på computeren for at gøre det muligt at analysere, hvordan brugerne benytter webstedet. De oplysninger, som cookien genererer om, hvordan du bruger webstedet (herunder din IP-adresse) overføres til og lagres af Google på servere i USA. Ved aktivering af IP-anonymisering afkorter/anonymiserer Google den sidste oktet i IP-adressen til EU-medlemsstater samt andre parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Det sker kun undtagelsesvis, at hele IP-adressen sendes til og afkortes af Google-servere i USA. Google bruger på vegne af webstedsudbyderen disse oplysninger til at evaluere din brug af webstedet, udarbejde rapporter om aktiviteter på webstedet til webstedsoperatører og levere andre services med tilknytning til webstedsaktivitet og internetbrug til webstedsudbyderen. Google sammenkobler ikke din IP-adresse med andre data, som opbevares af Google. Du kan afvise brugen af cookies ved at foretage de relevante indstillinger i browseren. Dog skal du være opmærksom på, at du måske ikke kan bruge alle funktionerne på webstedet, hvis du gør det. Desuden kan du forhindre Google i at indsamle og bruge data (cookies og IP-adresse) ved at downloade og installere den browser-plug-in, som findes her: https://tools.google.com/dlpage/gaoptout.

Indstillingerne for cookies på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at siden gengives korrekt. Hvis der fortsættes med brugen af denne hjemmeside uden at ændre cookie-indstillinger, eller der klikkes på "Accepter", samtykkes til dette.

Databehandling og privatlivspolitik

Jævnfør EU’s databeskyttelsesforordningen (GDPR - regulativ 2016/679) ikrafttræden d. 25 maj 2018, tilsiges en række rettigheder og oplysningspligter ved behandling af persondata. Følgende sektion redegører for rettigheder og lovpligtig information vedrørende Hjernerystelsesforeningens behandling af persondata.


1. Formål og opbevaringsperiode af persondata

1.1 Formål med behandling af personoplysninger

Ved køb af medlemskab hos Hjernerystelsesforeningen afgives personoplysninger. Behandlingen af disse, er nødvendige i henhold til at opfylde betingelser og services knyttet til medlemskabet. Personlige oplysninger som fornavn, efternavn, adresse, postnummer, e-mail og eventuelt telefonnummer, er betingelser for at kunne udsende nyhedsbreve, informere om lokale tiltag, herunder oprettelse af lokalforeninger samt foredrag, udsende medlemsopkrævninger og verificere gyldigt medlemskab ved tilbudte rådgivningsarter. Derudover fremsendes brugerens IP-adresse automatisk ved digital kommunikation, som eksempelvis når indtastet medlemsinformation sendes til Hjernerystelsesforeningen eller via anden skriftlig digital kommunikation (email mm.).  

Der bliver ikke anmodet om følsomme personlige oplysninger som f.eks. religiøse, politiske, etniske eller helbredsmæssige forhold og disse oplysninger bliver kun behandlet i det omfang at disse konkret videregives af pågældende person.

1.2 Opbevaring af personoplysninger

Personoplysninger oplyst i forbindelse med medlemskab, opbevares på servere med adgangsstyring og kan kun tilgås af udvalgte betroede medarbejder.

1.3 Tidsrum for behandling af personoplysninger

Oplysninger afgivet til Hjernerystelsesforeningen gemmes som udgangspunkt i op til 18 måneder eller indtil dataejer beder om sletning af oplysninger. Tidsrummet forlænges tilsvarende ved fornyelse af medlemskab i op til 18 måneder. Personoplysninger relateret til tidligere medlemskaber, slettes efter udsendelse af sidste rykker, hvis ikke der finder en fornyelse sted.


2. Deling af personoplysninger

Personoplysninger deles kun i det omfang det er nødvendigt i henhold til at opfylde medlemskabet ved Hjernerystelsesforeningen.

2.1 Indmelding

Informationer om indmeldingen sendes til Hjernerystelsesforeningen i krypteret form via en emailudbyder, der opbevarer forespørgslen. En kopi af medlemsanmodningen opvares også midlertidigt på hjemmesideudbyderens server på en beskyttet database.

2.2 Betalingsopkrævning

Til udsendelse af FI-kreditor kort og træk over Betalingsservice benytter Hjernerystelsesforeningen NETS (BetalingsserviceWEB). Afsendelse af FI-kort gør brug af medlemsoplysninger som navn, adresse og postnummer som opbevares hos NETS.

2.3 Nyhedsbrev

Til afsendelse af nyhedsbreve deles emailadresse med mailserviceudbyderen (Mailchimp). Der er indgået en databehandleraftale mellem Mailchimp og Hjernerystelsesforeningen. Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevet.

Brugere af Hjernerystelsesforeningen kan til enhver tid gøre indsigelse i relation til deling af personoplysninger ved henvendelse til Hjernerystelsesforeningen på persondata@hjernerystelsesforeningen.dk. Se mere om dine rettigheder under punkt 4 - Forbruger og persondatarettigheder.

For behandling af betalingsoplysninger ved køb af medlemskab ses punkt 3. Behandling af betalingsoplysninger.


3. Behandling af betalingsoplysninger

3.1 Betalingskort

Betaling af medlemskab ved betalingskort, sker via en sikker SSL forbindelse til betalingsudbyderen QuickPay ApS og foregår udenom Hjernerystelsesforeningen. Betalings- og transaktionsoplysninger opbevares af QuickPay ApS efter højeste sikkerhedsstandarder. For yderligere information henvises til QuickPay ApS.

3.2 MobilePay MyShop

Betaling af medlemskab via MobilePay registreres af MobilePay Denmark A/S. Ved betaling med MobilePay afgives til Hjernerystelsesforeningen fornavn samt fire cifre af telefonnummer til betalingsidentifikation. Øvrige vilkår kan gøre sig gældende ved brug af MobilePay i henhold til MobilePay Denmark A/S privatlivspolitik.

3.3 Bankoverførsel

Ved bankoverførsel optræder overførslen i transaktionsoversigten for gældende konto i Spar Nord Bank. Størrelsen for overførte beløb, indbetalingsoplysninger samt øvrige oplysninger som afgivet i supplerende tekstfelt fremgår derudover. Det er ikke muligt at slette indbetalingsinformationer fra kontooversigten.


4. Forbruger- og persondatarettigheder

4.1 Fortrydelsesret (Forbrugeraftaleloven)

Jævnfør Forbrugeraftaleloven, er køb af medlemskab ved Hjernerystelsesforeningen omfattet af 14 dages fortrydelsesret. Fristen regnes fra den dag, hvor bekræftelse af medlemskabets gyldighed gjorde sig gældende.

4.2 Indsigtsretten

En bruger af Hjernerystelsesforeningens tjenester og ydelser har til enhver tid ret til at få indsigt i alle oplysninger og persondata som Hjernerystelsesforeningen har behandlet og lagret for gældende person.

4.3 Retten til at blive glemt

Ved anmodning om slettelse af personoplysninger er Hjernerystelsesforeningen forpligtet til hurtigst muligt at efterkomme anmodelsen og fjerne alle opbevaret personoplysninger.

4.4 Retten til berigtigelse

Ved ændring af personoplysninger såsom adresse eller navn mm., kan en bruger af Hjernerystelsesforeningen anmode om berigtigelse af personoplysninger, så de til enhver tid er korrekte og retvisende for gældende person.

4.5 Retten til indsigelse

Der kan til enhver tid gøres indsigelse eller indvending vedrørende videregivelse af personoplysninger til f.eks. nyhedsbreve, marketing eller andre formål.

4.6 Retten til tilbagekaldelse af samtykke

Forbrugeren har til enhver tid ret til at tilbagekalde afgivet samtykke i alle forhold hvor dette gør sig gældende.

4.7 Retten til dataportabilitet

Alle indsamlet data kan til enhver tid udleveres til rette dataejer med henblik på overførsel til andre udbydere.


5. Kontakt og anmodning vedrørende persondata

Spørgsmål eller benyttelse af persondatarettigheder, kan ske ved henvendelse til Hjernerystelsesforeningen på e-mailadressen:

persondata@hjernerystelsesforeningen.dk


6. Klagerettigheder

Datatilsynet er øverste ansvarlige myndighed i forhold vedrørende persondataretsmæssig håndhævelse. Ved mistanke om brud på persondataforordningen, har man ret til at henvende sig til Datatilsynet med henblik på at oprette en klagesag. For mere information kan man besøge Datatilsynets vejledning til klagehenvendelser eller gå ind på Datatilsynets hjemmeside og læse mere. 

Sidst opdateret: 7. maj 2018



Close