Akut hjælp

Det bedste råd til dig med en nyligt pådraget hjernerystelse er at tage den alvorligt fra dag ét. I langt de fleste tilfælde heler en hjernerystelse inden for uger til få måneder. Herunder kan du finde Hjernerystelsesforeningens råd.

Forholdsregler i akutfase

- Ingen fjernsyn, computer, tablet eller smartphone!

- Ingen alkohol eller koffeinholdige drikke

- Ingen skole- og arbejdsaktiviteter

- Ingen sport og andre aktiviteter der belaster kroppen

- Undgå steder med mange indtryk (indkøbscentre, stærkt befærdede gader osv.)

- Undgå stressende begivenheder som familiefester, fødselsdage osv

- Undgå generelt alle aktiviteter, der forværrer dine symptomer.

- Sørg for at sove, hvile og spise godt.

Nøgleord i akutfasen

Nøgleordene for den hurtige helbredelse er:

Accept – accepter din situation.

Tålmodighed – det tager tid at få det bedre.

Disciplin – det er vigtigt, at du overholder forholdsreglerne.

Lyt til din krop

Bliv god til at lytte efter de signaler din krop sender dig, og reagér på dem hurtigt. Stop hellere det, du er i gang med en kende for tidligt, end når det først er for sent. Bemærk, at reaktionen ofte er forsinket, og derfor opdager man desværre ofte for sent, at man har overbelastet hjernen.

Hold dig i bevægelse

Den første håndfuld dage skal man bare holde sig i ro, men i længden er det ikke godt udelukkende at ligge på sofaen. Det kan være en god idé med korte gåture à 5 minutter eller for eksempel bare bevæge sig lidt rundt, hvor du bor. Igen, vær opmærksom på om symptomerne forværres.

Vær tålmodig

Selvom det føles svært at overholde disse retningslinjer, fordi de føles som en begrænsning i dit liv, så gør dig selv den tjeneste at kæmpe med, i stedet for at kæmpe imod. Jo hurtigere du accepterer og anerkender tilstanden, desto før kan du komme ovenpå igen og vende tilbage til det liv, du kendte fra før ulykken.

Hjernerystelsesforeningen

Hjernerystelsesforeningen er en landsdækkende patientforening, der arbejder på at gøre en positiv forskel for de mange danskere, der oplever akutte eller længerevarende følger af hjernerystelse - også kaldet Post Commotionelt Syndrom (PCS).

Se vores privatlivspolitik

Følg os

Følg vores aktiviteter på nettet og lær os bedre at kende.

Kontakt os

Vermlandsgade 51, 1. sal 
2300 København S
Tlf.: 29 73 72 11
kontakt@hjernerystelsesforeningen.dk
CVR: 34775184


SAMARBEJDSPARTNERE

  

Ved fortsat brug af hjemmesiden, accepterer du brugen af ​​cookies. Mere information


Cookiepolitik for Hjernerystelsesforeningen



Hjemmeside og cookies

Cookies bruges udelukkende på Hjernerystelsesforeningens hjemmeside til at håndtere korrekt visning af produkter lagt i indkøbskurv eller korrekt fremvisning af sidens skrifttype og layout. Ingen personlige oplysninger eller sporingscookies bliver i den forbindelse registreret, gemt eller delt med tredjepart, samt benyttes ingen analyseværktøjer til registrering af brugerens adfærd på hjemmesiden. Hjemmesiden gør brug af dataminimeringsprincippet.

Indstillingerne for cookies på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at siden gengives korrekt. Hvis der fortsættes med brugen af denne hjemmeside uden at ændre cookie-indstillinger, eller der klikkes på "Accepter", samtykkes til dette.

Close