Ændringer i personlighed og adfærd efter hjernerystelse
En hjernerystelse kan medføre ændringer i tanker, følelser, adfærd og kognition som samlet set kan indvirke på hvordan folk opfatter og ser dig som person efter hjernerystelse.
5 MIN LÆSNING
"Jeg er ikke længere den samme"
Det er helt normalt hvis du ikke føler dig som dig selv efter en hjernerystelse. Hvor du måske før var fuld af energi, skal du nu tidligt i seng og lade op. Sociale arrangementer udskydes og hovedpinen bevirker at du ikke længere socialiserer i samme omfang som tidligere. Samtidigt kan toleranceniveauet for irritation, vrede og gråd blive lavere fordi der mangler overskud til at håndtere situationer hvor disse følelser kan opstå.
På baggrund af disse nye adfærdsmønstre, kan du selv eller din omgangskreds få den opfattelse at du ikke længere “er den samme”. Man kan opleve en sorg over at have mistet sit “gamle jeg” og i nogle tilfælde endda med tiden opstå en romantiseret forestilling om hvad man engang kunne.
Ydermere kan symptombyrden medføre, at det ikke længere er muligt at passe et arbejde eller udfører de fritiddsaktiviteter man engang holdte af, hvilket igen kan påvirke identitetsfølelsen.
En ændret adfærd er ikke nødvendigvis en ændret personlighed
Vedvarende sympomer efter hjernerystelse kan sætte sig som en betydelig emotionel byrde, der igen kan dræne mentale ressourcer og overskud. Hvis man gennem en længere periode udsat for symptomer som træthed, svimmelhed og hovedpine, skal der færrer sociale og emotionelle påvirkninger til før reaktionsmøsntre som irritation, vredesudbrud eller finder frem til overfladen.
"Jeg er ikke længere den samme"
Alle mennesker kan opleve ændringer i personligheden gennem livet. Det er derfor helt naturligt, at din personlighed også kan ændre sig efter en hjernerystelse. Men en hjernerystelse kan også i sig selv medfører ændringer i din personlighed, og det kan være relevant at overveje dette, hvis du selv eller andre oplever dig anderledes efter en hjernerystelse.
Eventuelle personlighedsændringer kan komme fra følgende åsager.
- Fysiologiske ændringer i hjernen af midlertidig eller længerevarende karakter.
- Emotionelle reaktioner til de ændringer i dit liv som en hjernerystelser i nogle tilfælde kan medføre.
- Effekter af medicin eller ændringer i den måde, hvorpå du reagerer på medicinen.
Eksempler på personlighedsændringer kan være:
- Mindre foretagsomhed og kapacitet.
- Mere bekymret livssyn.
- Mindre socialt aktiv.
- Mere irritation.
Der er vigtigt at understrege, at der også kan være positive personlighedsændringer, som kan være:
- Øget bevidsthed om vigtige værdier.
- Større taknemmelighed over for dem som træder til og hjælper.
- Bedre forståelse for andre mennesker med særligere behov.
- Mere sunde vaner for hjernen.
At holde fast i det gode
Hvis du oplever personlighedsændringer, kan det være en god ide at tale med andre om det.
Du kan eventuelt lave en journal over hvad du oplever, så det er lettere at forklare til fx. fagpersoner.
Det kan også være værd at overveje, hvilke situationer du særligt oplever at være anderledes i.
Der findes metoder til, hvordan du kan holde fast i de værdier og dele af dig selv, som du sætter pris på også i livet efter en hjernerystelse. Mulighederne kan være at fokusere på:
– Hvilke positive kendetegn, som du oplevede hos dig selv før hjernerystelse.
– Hvornår disse kendetegn i større eller mindre omfang fortsat kommer frem.
– Hvilke omstændigheder, som gør at de opstår.
– Hvad du kan gøre for at fremme og fastholde de elementer i din personlighed som du holder af.
Hvis du har oplevet nye gode kvaliteter i dig selv eller i dit liv efter din hjernerystelse, kan du også orientere dig mod disse på samme måde som dine “gamle” kvaliteter.
