Search
Close this search box.
Search
Close this search box.

Hypersomni (symptomer)

Fysisk og psykisk træthed er almindeligt efter en hjernerystelse, både umiddelbart efter og på længere sigt. Trætheden kan gøre det svært at overskue dagligdagsaktiviteter, sociale sammenkomster og arbejdsrelaterede opgaver. Det er din hjernes måde, at fortælle dig at du skal tage det med ro og det er derfor vigtigt ikke at modarbejde trætheden, men acceptere den som et vigtigt kropsligt signal.

Ignoreres trætheden, kan det give tilbagefald, forsinke helbredelsesprocessen eller i værste fald kronificere tilstanden. Det er vigtigt at forstå du ikke kan arbejde dig igennem hjernerystelsestræthed, som du normalt kunne med træthed, før du blev syg!

Mange oplever kroppen reagerer inden trætheden for alvor sætter ind. Lær derfor at lytte til din krops signaler på træthed, så du kan komme den i forkøbet.

Kropslige signaler kan blandt andet indebære:

Reagerer du ikke på trætheden, vil de overskredne grænser skulle betales tilbage med “renter” i form af ekstra ro og hvile. Den ekstra hvile, kan strække sig fra få timer til flere uger, derfor er det sjældent en god byttehandel at ignorere udtrætningen.
Fremfor at overskride din nuværende kapacitet, er det bedre at indrette dine dage hensigtsmæssigt. Hvordan man vælger at effektivisere afhænger i høj grad af familimønstre, job- og uddannelsessituation samt sværhedsgraden af tilstanden, men følgende afsnit er vores bud på gode regler til håndtering af din træthed.

At arbejde med og ikke mod trætheden kræver øvelse, derfor kan der gå noget tid inden rutinerne er indarbejdet. Håndtering af træthed er i høj grad et spørgsmål om ressourceoptimering, dvs at få mest muligt nytte ud af mindst mulig energi. I det lange løb bliver du dygtig til at effektivisering dit arbejde! Overvej om der er ting i din dagligdag, du kan gøre nemmere for dig selv, som at købe en støvsugerrobot, opvaskemaskine eller ordne flere ærinder i samme omgang. Husk at for hvert minut du kan frigive, er tid du kan bruge på at få det bedre.

Den bedste langsigtede strategi mod bedring af trætheden er at byde kroppen en optimal ernæring. En skadet hjerne er ekstra følsom over for usund levevis og man kommer nemt ind i en ond spiral hvor træthed gør man lever usundt, som igen giver mere træthed. I følgende afsnit er nævnt nogle simple kostråd der kan gøre en forskel.

  •  Øget problemer med at læse en tekst.

  • Du bliver mere fraværende og distræt i samtaler. Du “zoomer ud”.

  • Øget problemer med at huske og tage informationer ind.

  • Kramper i tindingerne eller andre “kald”.

  • Forværring af hovedpine, lys/lyd følsomhed, svimmelhed.

  • Folk kommenterer at du virker træt eller har blanke øjne. 
  •  Få rigeligt med vand, dehydrering nedsætter hjernens funktionsevne

  • Hold et stabilt blodsukker igennem dagen ved at spise komplekse kulhydrater og protein. Komplekse kulhyder findes i fiberholdige korn og grøntsagsprodukter, som havregryn, kartofler, grov pasta, brune ris og grøntsager.

  • Kaffe og energidrikke kan ikke anbefales som middel mod træthed efter hjernerystelse. Ligeledes er rygning, mere end nogensinde, skidt for dig. Rygning sænker ilttilførslen til hjernen og din hjerne kan ikke tåle at løbe lav på ressorcer efter en hjernerystelse.

  • Få nok med vitaminer, især B- og D-vitamin  da man ikke altid får nok i kosten af disse. Disse vitaminer findes specielt i fede fisk og æg. Det er altid bedst at få dit mineral- og vitaminbehov dækket gennem fødevarer, men særligt D-vitamin kan være svært. Tag den anbefalede dosis med mindre andet er aftalt med din læge.

  • Spis flere små måltider i løbet af dagen. Det er nemmere for kroppen at håndtere og stabiliserer samtidigt blodsukkeret.

Kostråd mod træthed

Årsager og behandling af træthed

Hos de fleste er trætheden forsvundet efter 3 måneder, men nogle oplever et længerevarende forløb. Oplever man ikke en bedring af trætheden, er det vigtigt at fastlægge den underliggende årsag. Der kan opstå mange komplikationer efter hjernerystelse, hvor træthed optræder som symptom. Trætheden vil da også være ledsaget af andre symptomer, derfor skal man være varsom med ikke at overfortolke trætheden som tegn på noget alvorligt.

Hvilke tilstande kan medføre træthed?
Problemer med øjnenes indbyrdes koordination også kaldet samsynet, kan forårsage øget trætbarhed. Det skyldes hjernen arbejder hårdere for at opretholde et normalt syn. Samsynsproblemer indebærer som regel også læsningsbesvær, hovedpine og fokuseringsbesvær. For mere information se afsnittet “Samsyn“.
Forkert/mangelfuld regulering af blodflowet til hjernen, kan være med til at give træthed, hovedpine og svimmelhed. Hjernens indbyggede regulering kan genoptrænes med gradueret pulstræning. For mere information se afsnittet “Genoptræning efter hjernerystelse”.

En mindre andel af hjernerystelsesramte kan udvikle hormonproblemer. Den hormon producerende kirtel i hjernen, hypofysen, kan være blevet påvirket af hjernerystelsen. Symptomerne kan give træthed og afhænger ellers af hvilke hormoner der er påvirket samt sværhedsgraden af skaden. Læs mere under “Hypofyseinsufficiens”.

Den svære situation man står i efter længerevarende hjernerystelse, kan medføre stress, angst eller depressionslignende tilstande. Tilstandene kan være medvirkende til træthed og kan afhjælpes ved psykolog eller psykiater. Se mere under afsnittet “De svære følelser”.

Højst sandsynligt kan årsagen til din træthed ikke umiddelbart klargøres og oftest er det en kombination af mange ting der trætter dig.

Af kontroversielle tillag kan nævnes brugen af medikamentet Modafinil ved kronisk svær træthed. Modafinil er oprindeligt udviklet til at hjælpe personer med narkolepsi 1,2,3 og skal bruges under kyndig vejledning af en neurolog.

Referencer

[1] Elovic, Elie. (2000). Use of provigil for underarousal following TBI. J Head Trauma Rehabil, 15(4), 1068-1071.

[2] Pigeona, Wilfred R., Sateiaa, Michael J., & Ferguson, Robert J. (2010). Modafinil ameliorates excessive daytime sleepiness after traumatic brain injury. Neurology, 75 (20), 1780-1785.

[3] Teitelman, Edward. (2001). Off-Label Uses of Modafinil. Am J Psychiatry, 158(8), 1341-1341.